Kommende koncerter
|
2026-10-27 Erik Grip (Tirsdag)
Der er langt fra moderne pop og rock til den slags musik Erik Grip udøver og beskæftiger sig med, skrev Ritzau for nylig. Erik Grip er visesanger, folkesanger, der i dag minder mest om den amerikanske folk-revival Pete Seeger udøvede, og netop kom til Danmark i de år Erik Grip begyndte, i 1963. En koncert med Erik Grip er en musikalsk og yderst nærværende oplevelse. Røverhistorierne om folk og fæ og anekdoter fra de mange år på scenen er ligefrem morsomme. Læs mere her |
|
2026-11-11 David Francey (Onsdag)
David Francey er en af Canadas bedste sangskrivere, som på scenen er både sanger og historiefortæller. Han er en mand, der udstråler ærlighed og varme, og hans skæve humor og skarpe iagttagelser kombineret med hans åbenhjertige sangstil har vundet mange loyale fans. Læs mere her |
|
2026-12-01 Anne Iben og de Henslængte (Tirsdag)
Anne Iben fra Roskilde med bandet 'De Henslængte'. Roskildes egen Anne Iben udgav i 2024 albummet ”Til verdens ende” som er indspillet i Medley studiet. Læs mere her |
|
2026-12-16 Dreamers Circus XMAS 2026 (Onsdag)
**** Koncerten er udsolgt **** Featuring Sofia Karlsson & Ale Möller Dreamers’ Circus’ traditionsrige julekoncert står i år i de blå-gule farvers tegn, når scenen ryddes for en kærlig hyldest til den svenske jul. For at sikre den helt rette "Öresunds-vibe" har trioen allieret sig med to svenske sværvægtere, der er så dygtige, at det næsten er irriterende: Den levende legende og multi-alt-mulig-instrumentalist Ale Möller og den fænomenale visesangerinde Sofia Karlsson. Læs mere her |
|
2027-01-12 Folkekons
Folkekons inviterer til en aften fyldt med med musikalsk nærvær, tradition og fornyelse. Kom og hør studerende fra Folkekons, når de spiller traditionelt og nyskrevet folkemusik, og oplev mødet mellem den nye musik og den gamle kulturarv. I programmet kan man finde gamle, traditionelle, nyfortolkede og kendte melodier, samt nyskrevet materiale. Musikken har en unik lyd! Både pga. de mange forskellige - og til tider utraditionelle - instrumenter der spiller sammen, men også pga. sammenholdet mellem mennesker, der har ønsket om at dele denne fantastiske genre af musik med så mange som muligt. |
|
2027-02-07 Irish Mythen
Når Irish Mythen begynder at synge, bliver der stille. Den irskfødte sanger og sangskriver, der i dag bor på Prince Edward Island i Canada, har en stemme med usædvanlig kraft. Den kan gå fra en blød, næsten hvisket falset til fuld styrke og tilbage igen i samme sang. Den canadiske folkesanger James Keelaghan har skrevet om den: "It's a voice built to silence a Dublin pub." Albummet Little Bones blev nomineret til en canadisk Juno Award, og i 2020 vandt Irish Mythen prisen som årets soloartist ved Canadian Folk Music Awards. Irish Mythen har spillet i Sydney Opera House og på Glastonbury og har flere gange været gæst på Tønder Festival. I Koncertkapellet, det tidligere Sankt Jørgensbjerg Kapel med tøndehvælv, trægulv og plads til 120 siddende gæster, sidder publikum helt tæt på. Rummet er skabt til at lytte i, og stemmen får lov at fylde det helt ud. Forvent stærke sange og historier fortalt med irsk humor. |
Oversigt over koncerter
For en komplet oversigt over koncerter (fra oktober 2016) se menupunkterne Koncerter - sorteret efter år og Koncerter - sorteret efter navn