2023-10-01 Väsen & Ale Möller
Multiinstrumentalisten Ale Möller møder Väsen, Olov Johansson og Mikael Marin, i et repertoire af nykomponeret og traditionel musik. Det bliver en meget legesyg og humørfyldt koncert, hvor genregrænser ophører og musikerskabet og sammenspillet står i centrum.
I mere end 30 år har disse musikere som få andre spredt svensk folkemusik ikke bare i Sverige men rundt om i hele verden. Väsen for sig og Ale for sig. Nu gør de fælles sag og skaber musikglæde sammen! Olov Johansson · sølvbas-, oktav-, tre-radet nyckelharpa Mikael Marin · violoncello da spalla, bratsch/elektrisk bratsch m.m. Ale Möller · bouzuki, fløjter, mundspel, harmonika, sang m.m. – Ale Möller er en international og meget anerkendt kunstner med stjernestatus, ikke kun i Sverige men også på de store festivalscener rundt om i verden. Han er en legende og bliver også kaldt ”Svensk folkemusiks gudfar”. Er flere gange Grammyvinder og var i en årrække også adjungeret professor ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. I februar i år fejres Ale Möller for sine imponerende 50 år i musikkens tjeneste ved en række festlige koncerter og ikke mindst ved den store jubilæumskoncert på Stadsteatern i Stockholm d. 7. marts. Ale Möller er en multi-instrumentalist og spiller en bred vifte af instru-menter, fra bouzouki, mandola til harmonika, mundharmonika, trompet, fløjter, dulcimer og kohorn. Det hele startede tilbage i ungdomsårene med trompeten og et stærkt forhold til jazzen, voksede til et hedt kærligheds-forhold til græsk musik og fortsatte i et dybfølt forhold til den svenske folkemusik. – Väsen har gennem mere end tre årtiers intenst sammenspil og tournéliv forfinet deres lyd og sceniske nærvær, så de i dag er unikke indenfor deres genre. Med deres legende og perfekte samspil synes de næsten at trodse fysikkens love i en nærmest telepatisk kommunikation. Musikken er intens, dynamisk og fuld af humor. Ikke mindst ved hjælp af øjeblikkets inspiration skaber de deres eget musikalske sprog, som i sin tiltrækningskraft er lige så moderne som ældgammel. Med fundamentet solidt forankret i generationer af upplandsk spillemands-tradition har de altid øjnene nysgerrigt rettet mod nye musikalske mål. Nu drager de ud på eventyr blandt gamle fine spillemænd, historier og traditionel musik. Med deres nye lyd og en række nye kompositioner betræder de nye stier. Til at hjælpe sig har de bl.a. sølvbasharpe, oktavharpe, tre-linjers nøgleharpe, violoncello da spalla, bratsch og også en blå elektrisk bratsch. Olov Johansson og Mikael Marin har spillet sammen siden 1983, da de mødtes på Oktoberstämman i Uppsala og opdagede, at de havde et stort fælles repertoire, og ydermere at deres spillestil var meget lig hinanden”. |
Koncert / billet information
Dato og tidspunkt: Søndag 1. oktober kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.00
Forsalg: gimle.dk/event/vasen-og-ale-moeller/
Arrangør: Folk Roskilde
Billet priser 200 kr + gebyr
Billet Unge priser 100kr + gebyr
Billet i døren 250 kr
Forsalg: gimle.dk/event/vasen-og-ale-moeller/
Arrangør: Folk Roskilde
Billet priser 200 kr + gebyr
Billet Unge priser 100kr + gebyr
Billet i døren 250 kr
Youtube
|
|
|
Video clips fra koncerten
|
|
|
Billeder fra koncerten
Fotograf Niels Erik Holm