2020-09-13 Chuck Brodsky
Chuck Brodsky er en af USA’s fineste nulevende sangskrivere og en formidabel musikalsk historiefortæller, der med en tør og skarp (ofte sort) humor og en underliggende varme og medfølelse skildrer almindelige mennesker, der blot forsøger at komme gennem dagligdagen med lidt værdighed. Han skriver stærke, sjove og ærlige sange med enkle og iørefaldende melodier, som rammer plet hos lytteren. Og hans sange evner at få publikum til at trække på smilebåndet eller sidde med en klump i halsen - nogle gange begge dele samtidig.
Temaerne i sangene spænder bredt, fra Facebook til Holocaust, men Chuck har en særlig forkærlighed for baseball og har udgivet ikke mindre end to hele albummer med sange om en lang række af baseballverdenens farverige personer og deres historier - som selv folk uden begreb om den amerikanske nationalsport kan fascineres af. Og derudover har han udgivet ni "almindelige" studioalbummer og et dobbelt livealbum. Hans seneste udgivelse er "Them and Us" fra marts 2018.
Chuck Brodsky er meget glad for at spille i Danmark, og har bl.a. optrådt på Tønder Festival flere gange, senest i 2014.
Helt tilbage i 2004 – mens folk roskilde lavede koncerter på det Gamle Gimle i Ringstedgade, havde vi en koncert med Chuck Brodsky – som jeg tror, alle tilstedeværende mindes med den samme glæde, som vi i bestyrelsen gør.
Da vi så opdagede, at han skulle turnere i Danmark dette efterår, sprang vi straks til.
Glæd jer til en herlig aften fyldt med meningsfulde sange.
Læs Chucks egen hilsen og hans beslutning om at gennemføre sine koncerter i Danmark - trods Corona! Læs på folk roskildes facebook-side.