2026-02-10 Yellow House Band
|
The Yellow House Band er et femstjernet folk-orkester bestående af nogle af Englands og Skotlands mest markante musikere.
Orkestret tæller tre stærke vokalister – Jack Badcock (Dallahan), Ainsley Hamill (Barluath, Fourth Moon) og Sam Kelly (The Lost Boys, Kate Rusby) – flankeret af multiinstrumentalisterne Ciarán Ryan og Toby Shaer. Sammen skaber de et eksplosivt og detaljeret lydbillede, båret af virtuositet, sammenspil og spilleglæde i særklasse. Musikerne blev oprindelig bragt sammen i forbindelse med musik-agenturet Yellow House Bookings’ 10-års jubilæum i 2022, men den efterfølgende turné var så stor en succes og så god en oplevelse for bandmedlemmerne, at de blev enige om, at der var basis for at holde projektet i live. Til daglig spiller de i mange forskellige sammenhænge, men når de mødes i The Yellow House Band, har de en særlig kemi sammen på scenen og byder på en enestående musikalsk oplevelse. Bandet er ikke bare en sammensmeltning af stærke individuelle navne, men en kollektiv kraft, hvor traditionel britisk folk får både nerve og nutid. Jack Badcock - en fremragende sanger og guitarist, mest kendt fra Dallahan, men også med en meget stærk soloudgivelse på sit CV. Har turneret flere gange i Danmark, både solo og med Larsa og Dallahan. Ciarán Ryan - et musikalsk naturtalent, der mestrer en række strengeinstrumenter. En særdeles ferm banjospiller. Ligesom Jack medstifter af Dallahan og Larsa. Besøgte bl.a. Danmark i en duo med Jack i 2013, vores kun anden turné! Har også udgivet et soloalbum, Banjaxed, og turneret med sit eget Ciarán Ryan Band. Ainsley Hamill - en fabelagtig sangerinde, der både synger på engelsk, skotsk og gælisk. Har flere gange turneret i Danmark som forsanger i Barluath og med Fourth Moon, men har frem for alt gang i en lovende solokarriere. Sam Kelly - en formidabel sanger, et absolut topnavn på den engelske folkscene og et af vores mest efterspurgte navne. Tog Tønder Festival med storm sammen med sit band Sam Kelly & The Lost Boys i både 2017 og 2018. Fast bestanddel af Kate Rusbys band, del af Ainsley Hamills band og har også turneret sammen med John McCusker. Toby Shaer - ligesom Ciarán en mester på et utal af strenge-instrumenter og dertil fløjte m.v. Fast bestanddel af Sam Kelly & The Lost Boys, har desuden spillet med bl.a. John McCusker, Michael McGoldrick, John Doyle m.v. og er ligesom Sam del af Ainsley Hamills band. Bandet besøgte Folk Roskilde i 2022 under navnet Yellow House All-Stars Band, se billeder mv her |
Koncert / billet information
Dato og tidspunkt: Tirsdag 10. februar 2026 kl. 19:30. Dørene åbnes kl. 19.00
Forsalg: gimle.dk/event/yellow-house-band/
Arrangør: Folk Roskilde
Billet priser 200 kr + gebyr
Billet unge 100 kr + gebyr
Billet i døren voksne 250 kr
Billet i døren unge 100 kr
Forsalg: gimle.dk/event/yellow-house-band/
Arrangør: Folk Roskilde
Billet priser 200 kr + gebyr
Billet unge 100 kr + gebyr
Billet i døren voksne 250 kr
Billet i døren unge 100 kr
Youtube
|
|
|
|